Gå til hovedindhold

Nøglen er faglig stolthed og begge ben på jorden

Installationsvirksomheden Erik Lytzen A/S er en af de 1.000 små og mellemstore virksomheder, der i 2021 modtog erhvervsprisen Succesvirksomhed. En pris, der bliver tildelt danske små og mellemstore virksomheder, der gennem mange år har skabt vækst og solide økonomiske resultater.

Erhvervsprisen Succesvirksomhed blev i 2021 uddelt for tredje år i træk. Bag prisen står Spar Nord og BDO, der ønsker at hylde den helt særlige gruppe af små og mellemstore virksomheder, der år efter år leverer solide resultater og høj vækst. En af modtagerne af prisen i 2021 var teknikinstallationsvirksomheden Erik Lytzen A/S.

Erik Lytzen A/S, der blev grundlagt i 1970, leverer løsninger inden for blandt andet el, VVS og ventilation. Siden dengang har virksomheden leveret resultater år efter år, og medarbejderstanden er vokset fra fem til 140 medarbejdere, der i dag er fordelt mellem afdelinger i Skagen, Hirtshals, Hjørring, Aalborg og Århus. 

E16 · Foto

- Vores strategi er at drive en sund virksomhed med faglig stolthed. Vi skal have kompetente medarbejdere, og vi skal tage et ansvar i at uddanne fremtidens arbejdskraft, og så skal vi følge med branchens udvikling. Jeg tror, at vi er blevet en Succesvirksomhed, fordi vi har en god økonomi, en ordentlig likviditet, og fordi vi leverer et kvalitetsmæssigt håndværk. Selvom vi er store, skal vi have benene på jorden, og det føler jeg, at vi har.

Anders Christian Nielsen
Adm. direktør, Erik Lytzen A/S

Publiceret d.
25. maj 2022