- Nyhedsarkiv
- Dilling: Vejen til succes er en "never ending story"
Dilling: Vejen til succes er en "never ending story"

Morten Dilling Bertelsen er fjerde generation i den familieejede tekstilvirksomhed Dilling, der producerer og sælger bæredygtigt og økologisk undertøj online. Selvom Dilling har indtaget verden med storm, fortæller Morten, at vejen til succes er en endeløs rejse:
- Vejen til succes er en ”never ending story”, hvor der altid kommer nye bump på vejen som eksempelvis coronakrisen. Det er derfor vigtigt at forsøge at nyde de udfordringer, der følger med, for det er dem, man lærer af, siger han.
Coronakrisen har om noget været et bump på vejen, men ifølge Morten kan den bruges aktivt til at reflektere over virksomhedens styrker:
- Vi har fra begyndelsen turdet forfølge de værdier, vi tror på – også selvom bæredygtighed og e-handel ikke altid har været på dagsordenen. Vi var bæredygtige i vores måde at producere på, før vi overhovedet lærte ordet ’bæredygtighed’ at kende, og det er den frugt, vi nyder godt af nu, fortæller han.
Dilling har eksisteret i 104 år, og i 2009 satte Morten sig for, at Dilling skulle være en e-virksomhed. Den strategi viste sig at være det rigtige valg. Siden har Dilling haft en solid vækst og er for andet år i træk blevet kåret som Succesvirksomhed
Morten Dilling Bertelsens tre trin til succes:
- Få styr på værdierne
- Arbejd røven ud af bukserne
- Enjoy the ride