Commentor: 'Management by Klods Hans' blev vejen til succes i en krisetid

Commentor Miljø 37

Coronapandemien lukkede ikke kun døre, men åbnede også for nye muligheder. Sådan lyder det fra ejer og leder af IT-virksomheden Commentor Michael Hove:

- Nedlukningen var blandt andet en god anledning for mig selv til at eksperimentere med min ledelsesstil. Førhen var jeg måske den klassiske chef, der følger budgetplanen til punkt og prikke, men den stil gav hjemmearbejdet mig mulighed for at eksperimentere mere med, siger han.

"Er man uformel, kæmper for det, er glad og har lidt selvironi så skal det nok lykkes" - Michael Hove, CEO i Commentor

Under pandemien har Michael udviklet en helt ny ledelsesform, han selv betegner som ”Management by Klods Hans”. Det handler om at skrue op for humoren og ned for det formelle, forklarer han:

- Glæden i arbejdet skal være drivkraften i det, vi går og laver – også i de svære tider. Her hjælper humoren med at løfte stemningen og skaber herudover tryghed blandt medarbejderne, der i stedet for at være bekymrede kan bruge deres energi på at give den en skalle.

Siden nedlukningen har Commentor afholdt en række kreative arrangementer for medarbejderne på hjemmekontorerne, og den kommende julefrokost bliver også afholdt i decentral stil med en TV-kok, der digitalt guider igennem madlavningen. Og det har vist sig at give pote. Effektivitetsniveauet er i år blevet fordoblet, og Commentor har fortsat den vækst, der har ledt til kåring som Succesvirksomhed to år i træk.

Management by Klods Hans af Michael Hove:

  1. Eksperimenter - prøv dig frem!
  2. Etabler selvironi - afstand og formalia hjælper dig ikke i krisesituationer
  3. Skab fælles og unikke oplevelser - det er det, som huskes. Ikke et enkelt godt kvartalsresultat
Publiceret d.
1. december 2020