Bliv inspireret af de største succeshistorier

Med erhvervsprisen ”Succesvirksomhed” anerkender Spar Nord og BDO de 1.000 danske virksomheder, der lykkes bedst med at skabe vækst og overlegne finansielle resultater.

Hvis du downloader bogen kan du møde lederne af 15 af disse virksomheder. Der er tale om vidt forskellige virksomheder målt på geografi, størrelse, branche, produkter og strategi. Men de har én ting til fælles: De er alle lykkedes helt ekstraordinært med at udvikle deres virksomheders finansielle ydeevne, og derfor tilhører de i dag den eksklusive elite i dansk erhvervsliv, der kan kalde sig Succesvirksomhed.

Fælles for de 15 ledere og resten af succesvirksomhederne er også, at de har meget på hjerte. De har gjort sig lærerige erfaringer med håndtering af coronakrisen og med at forfølge digitaliseringens muligheder. De får bæredygtighed til at gå hånd i hånd med forretningen, og de tager et særligt ansvar for det lokalområde, de opererer i.

Vi håber, du vil investere tiden i at orientere dig i succesvirksomhedernes erfaringer og råd og tage det med i arbejdet med at udvikle din egen virksomhed.

Download bogen og bliv inspireret

Mascot International

”Det er ikke rocket science at drive en succesfuld virksomhed. Fokuser på omkostningerne og adskil dig fra konkurrenterne.”

MICHAEL GROSBØL, CEO I MASCOT INTERNATIONAL


Fakta om Mascot International
Branche: Tekstil
Antal medarbejdere: 3.000
Hovedkontor: Pårup (hovedsæde)
Omsætning: 1088,1 millioner kroner

Mascot International
Profox

PROFOX

”I stedet for at kaste håndklædet i ringen valgte vi at tænke positivt og udnytte kreativiteten til at tænke anderledes sammen med vores kunder og skabe disruption.”

MIKKEL RODKJÆR, CEO I PROFOX


Fakta om PROFOX
Branche: Event
Antal medarbejdere: 16
Hovedkontor: Svenstrup
Bruttofortjeneste: 8 millioner kroner

A.C. PERCH’S THEHANDEL

“Vores mantra er at bevare virksomheden ved at forandre den. Derfor lancerede vi en webshop, og det satte strøm til vores køberkartotek, og i dag er onlinehandlen et uundværligt ben for os – særligt her under coronakrisen.”

STINE HINCHELDEY ALWÉN, CEO I A.C. PERCH’S THEHANDEL


Fakta om A. C. Perch’s Thehandel
Branche: Fødevare
Antal medarbejdere: 55
Hovedkontor: København
Bruttofortjeneste: 18,2 millioner kroner

A. C. Perch's Thehandel
Novicell

NOVICELL

”Coronakrisen har helt konkret lært os, at vi kan drive vores virksomhed på kortere tid.”

PER KIRCHNER, CEO I NOVICELL


Fakta om Novicell

Branche: Internetdesign og programmering
Antal medarbejdere: 280
Hovedkontor: Aarhus
Bruttofortjeneste: 146,9 millioner kroner

Se et udpluk af sidste års vindere her

Også i 2019 hyldede vi årets succesvirksomheder for deres vækst og imponerende finansielle resultater. Blandt vinderne var Dilling, der producerer økologisk og miljøvenligt undertøj, og elektronikproducenten Pascal.