Gå til hovedindhold

Industriens one-stop shop: Alle kompetencerne er samlet under ét tag

Virksomheden Elektro Gruppen A/S er én af de 200 virksomheder i Nordjylland, som har fået tildelt erhvervsprisen Succesvirksomhed 2022.

Virksomheden blev i sin tid grundlagt i Brønderslev i 1951 og har siden hen ekspanderet med afdelinger i Aalborg, Frederikshavn og Farum og har i dag i alt 55 medarbejdere.

Elektro Gruppen tilbyder tekniske kompetencer inden for: Trykluft, elektromekanik, automation, liftservice, tavleproduktion, pumpeservice og smedearbejde til det professionelle marked.

E17 · Foto

- Når du samarbejder med Elektro Gruppen, behøver du kun at ringe til ét nummer for at få adgang til en bred vifte af ressourcer og kompetencer. Vi har samlet det hele under ét tag. Det betyder, at vi leverer, reparerer, monterer, installerer og servicerer på tværs af vores kompetencer – og at vi er industriens one-stop shop.

Lars Sanderhoff
Direktør, Elektro Gruppen A/S

Om Succesvirksomhed

Erhvervsprisen Succesvirksomhed anerkender og hylder hvert år de 1.000 små og mellemstore virksomheder, som kontinuerligt formår at skabe vækst og stærke finansielle resultater. Landets succesvirksomheder er kendetegnet ved at levere det lange seje træk og for at bidrage markant til det lokalsamfund, de er en del af, såvel som til dansk erhverv som helhed.

Spar Nord og BDO stiftede erhvervsprisen i 2019 med et ønske om at hylde en helt særlig elite af mindre og mellemstore virksomheder i dansk erhvervsliv. Det er de 200 virksomheder i hver af landets regioner, der leverer et særligt bidrag til vækst og velstand i lokalområderne og til dansk økonomi som helhed.

Alle succesvirksomheder får en vinderstatuette, som synligt bevis for deres indsats. Derudover bliver alle vinderne hyldet til en regional finale, hvor også de allermest fremtrædende Succesvirksomheder i regionen bliver fremhævet. I hver region uddeler Spar Nord og BDO én hovedpris og tre regionale specialpriser inden for områderne ’digital omstilling’, ’lokalt engagement’ og ’bæredygtighed’.

Til efteråret 2022 bliver erhvervsprisen Succesvirksomhed endnu en gang uddelt.

Publiceret d.
12. oktober 2022